Mød Camille
“Jeg tror ikke bare på din forandring. Jeg kan se den, allerede før du selv kan.”
Jeg er her for at guide dig – og jeg er 100% kommittet til din forvandling.
Velkommen – mit navn er Camille Leth.
Når du arbejder med mig, er mit fokus enkelt: At du får et resultat, du kan mærke.
Jeg er her ikke for at give dig flere værktøjer eller mere viden – jeg er her for at hjælpe dig med at skabe en reel forandring.
Mit arbejde handler om at føre dig fra et tydeligt A til et tydeligt B. Fra at være fanget i selvkritik, overansvar eller følelsesmæssig kaos – til at stå et sted, hvor du mærker ro, selvrespekt og klarhed i dit liv. Jeg er 100% til stede for dig i processen.
Jeg guider dig, jeg holder rummet, og jeg hepper på dig hele vejen. Men jeg kan kun gøre halvdelen.
Den anden halvdel er din – det er der, hvor du tager dit nye perspektiv og skaber forandringerne i dit liv. Små skridt. Nye valg.
Handlinger, der stemmer overens med den kvinde, du er blevet i processen.
Fordi det er det, transformation handler om: Ikke kun at forstå noget nyt – men at leve på en ny måde. Jeg er her for at hjælpe dig ud af den lidelse, det lave selvværd og de fastlåste følelser har skabt. For jeg kan allerede se dig, som du er på den anden side. Jeg ser den kvinde, du bliver, når du tør være dig selv – fri, rolig og levende indefra.
